Bliv en del af vores grønne og grå team
Er du på udkig efter job som anlægsgartner i Nordjylland – eller andre grønne og tekniske stillinger? Hos Gartner & Co søger vi løbende dygtige medarbejdere til vores team af grønne og grå specialister.
Vi beskæftiger både anlægsgartnere, græspiloter og mekanikere, og vi arbejder med anlæg, pleje og vedligehold af grønne områder i hele Nordjylland. Vores opgaver spænder fra større erhvervsprojekter til vedligeholdelse af private haver og fællesarealer. Det betyder, at du får en varieret arbejdsdag med både selvstændigt ansvar og samarbejde i teams.
Hos os får du:
-
En varieret arbejdsdag i det fri
-
Ordentlige arbejdsforhold og moderne materiel
-
Et sundt og uformelt arbejdsmiljø
-
Mulighed for faglig udvikling
-
En arbejdsplads med klare værdier
Vi arbejder ud fra værdierne HØJ FAGLIGHED, LAV BØVLFAKTOR og FÆLLES MÅL. Det betyder, at vi leverer kvalitet i vores arbejde, holder aftaler og hjælper hinanden, når der er brug for det. Vi tror på, at trivsel og godt samarbejde skaber de bedste resultater – både for medarbejdere og kunder.
Et job hos Gartner & Co i Nordjylland handler om at være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og samtidig giver plads til den enkelte. Uanset om du er uddannet anlægsgartner, erfaren maskinfører, græspilot eller mekaniker, lægger vi vægt på ansvarlighed, engagement og lysten til at gøre en forskel.
Vi arbejder på tværs af Nordjylland, og derfor kan arbejdsdagen variere i både opgavetype og lokation. Det giver spændende og alsidige projekter, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer.
Her på siden finder du vores aktuelle ledige stillinger. Finder du ikke en stilling, der matcher din profil, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning – vi er altid interesserede i dygtige folk.